Corvina

Corvina - druen bag Valpolicella og Amarone

Corvina er druen bag Valpolicella og Amarone - kendt for saftig kirsebærfrugt, frisk syre og en stil, der spænder fra let hverdagsvin til dyb, tørret koncentration.

Få druer er så tæt knyttet til ét hjørne af Italien som Corvina. I bakkerne nord for Verona danner den grundstammen i nogle af landets mest kendte røde vine.

Corvina kommer fra Veneto i det nordøstlige Italien og har været dyrket omkring Verona i århundreder. Her er den hovedspiller i både Valpolicella, Ripasso og Amarone.

I glasset giver Corvina typisk en lys til mellemdyb rød vin med duft af friske kirsebær, røde bær og et strejf af bittermandel. Syren er frisk, og tanninerne ligger i den milde ende.

Netop den kombination gør druen alsidig. Den kan være en let, saftig hverdagsvin eller - efter tørring af druerne - en dyb og kraftig vin med masser af fylde.

Også kendt som

Corvina går under flere navne, alt efter hvor i Veneto du befinder dig.

De mest brugte er Corvina Veronese og Cruina. På etiketter og vinkort vil du oftest møde den som Corvina.

Klimaets betydning for Corvina

Klimaet omkring Verona er mildt og forholdsvis solrigt, med kølig luft fra Gardasøen og køligere nætter oppe i bakkerne. Det giver moden frugt uden at vinen bliver tung.

Balancen mellem varme dage og kølige nætter hjælper Corvina med at holde på sin friske syre, selv når bærrene er fuldt modne. Det mærker du som en livlig, drikkevenlig stil.

Primære aromaer: friske kirsebær, røde bær, tørrede urter, bittermandel og et let krydret præg.

Typisk alkoholniveau: 11,5-14 % for de lette Valpolicella-vine, mens Amarone ofte lander på 15-16 % på grund af tørringen af druerne.

Druer der minder om Corvina

Kan du lide Corvina, er der andre druer med samme lethed, friske syre og røde bær.

Pinot Noir - lys farve, frisk syre og bløde tanniner, men med mere jordet frugt.

Gamay - saftig, let og frugtdrevet med lav tannin, kendt fra Beaujolais.

Frappato - siciliansk drue med lys krop, høj friskhed og tydelige toner af røde bær.

Schiava - nordlig italiensk drue, meget let og blød med sarte kirsebærtoner.

Servering af Corvina-vine

Server Corvina-vinene ved 14-16 grader. De lette Valpolicella-vine har godt af den lave ende, hvor friskheden træder tydeligt frem.

De kraftige Amarone-vine trives ved 16-18 grader. Her får fylden og den varme frugt bedst plads.

En kort iltning gør godt til de mere koncentrerede vine. Skænk gerne Amarone en times tid før servering, eller hæld den i en karaffel.

Et rummeligt rødvinsglas hjælper duften på vej. Det gælder især de tørrede vine, hvor der er mest at samle op.

Madparring - hvad passer Corvina til

Gris & Kalv

De lette til mellemfyldige Corvina-vine har en friskhed, der skærer gennem fedt og gør dem oplagte til lyst kød. Den milde tannin lader selve kødet være i centrum.

Prøv dem til braiseret svinekød, kalveschnitzel eller en simreret med tomat.

Okse & Bøf

De kraftige, tørrede vine som Amarone har fylde og en let sødlig frugt, der matcher mørt oksekød og retter med lang tilberedning. Den høje alkohol bærer intensiteten.

Syren holder samtidig vinen frisk, så den ikke bliver træg til fed mad.

Server dem til grydestege, oksekæber eller en kraftig risotto med rødvin.

Oste

Corvinas friske syre og røde frugt fungerer fint til modne oste, hvor både fedme og salt skal balanceres. De kraftige vine kan tage endnu mere fylde.

Prøv dem til Parmigiano, modnet pecorino eller en fast, nøddeagtig bjergost.

Sjove fakta om Corvina

Amarone laves af Corvina-druer, der tørres i flere måneder efter høst. Vandet fordamper, og både sukker og smag koncentreres.

Navnet Corvina menes at stamme fra det italienske ord for ravn, muligvis på grund af druens mørke skind.

Ripasso-metoden genbruger de pressede Amarone-skaller og giver en almindelig Valpolicella mere fylde og krop.

Recioto della Valpolicella er en sød udgave, hvor tørringen stoppes, mens der stadig er sukker tilbage i vinen.

Lande hvor Corvina dyrkes

Corvina dyrkes næsten udelukkende i Italien, men findes i mindre omfang andre steder.

De vigtigste steder er Italien, primært Veneto, samt spredte forsøg i lande som Argentina og Australien.

Vigtige områder og regioner

Valpolicella nord for Verona er druens hjemland og rummer alt fra lette hverdagsvine til dybe Amarone.

Classico-zonen ligger i de bedste bakker af Valpolicella og giver typisk de mest koncentrerede vine.

Bardolino ved Gardasøen giver lysere og endnu mere friske vine, ofte med lavere alkohol.

Hvilke typer vin bruges Corvina til

Corvina bruges til flere vinstile, alle røde eller rosé.

Den klassiske Valpolicella er en let, frisk rødvin til hverdag.

Amarone laves af tørrede druer og er kraftig, tør og fyldig med høj alkohol.

Ripasso ligger midt imellem - mere fylde end en almindelig Valpolicella, men lettere end Amarone.

Recioto er den søde udgave, en dessertvin med rig, koncentreret frugt.

I Bardolino laves også en let rosé kaldet Chiaretto, sprød og frisk i stilen.

Købsguide - sådan vælger du din Corvina

Skal du vælge en Corvina-vin, så tænk først på anledningen og maden.

Vil du have en let og alsidig hverdagsvin, så gå efter en almindelig Valpolicella eller en Bardolino.

Ønsker du mere fylde uden det helt store, er Ripasso et godt mellemtrin med mere krop.

Til festlige lejligheder og kraftig mad er Amarone valget, mens Recioto passer til desserten.