{"title":"Corvina","description":"\u003ch2\u003eCorvina - druen bag Valpolicella og Amarone\u003c\/h2\u003e\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eCorvina er druen bag Valpolicella og Amarone - kendt for saftig kirsebærfrugt, frisk syre og en stil, der spænder fra let hverdagsvin til dyb, tørret koncentration.\u003c\/strong\u003e\u003c\/p\u003e\u003cp\u003eFå druer er så tæt knyttet til ét hjørne af Italien som Corvina. I bakkerne nord for Verona danner den grundstammen i nogle af landets mest kendte røde vine.\u003c\/p\u003e\u003cp\u003eCorvina kommer fra Veneto i det nordøstlige Italien og har været dyrket omkring Verona i århundreder. Her er den hovedspiller i både Valpolicella, Ripasso og Amarone.\u003c\/p\u003e\u003cp\u003eI glasset giver Corvina typisk en lys til mellemdyb rød vin med duft af friske kirsebær, røde bær og et strejf af bittermandel. Syren er frisk, og tanninerne ligger i den milde ende.\u003c\/p\u003e\u003cp\u003eNetop den kombination gør druen alsidig. Den kan være en let, saftig hverdagsvin eller - efter tørring af druerne - en dyb og kraftig vin med masser af fylde.\u003c\/p\u003e\u003ch2\u003eOgså kendt som\u003c\/h2\u003e\u003cp\u003eCorvina går under flere navne, alt efter hvor i Veneto du befinder dig.\u003c\/p\u003e\u003cp\u003eDe mest brugte er Corvina Veronese og Cruina. På etiketter og vinkort vil du oftest møde den som Corvina.\u003c\/p\u003e\u003ch2\u003eKlimaets betydning for Corvina\u003c\/h2\u003e\u003cp\u003eKlimaet omkring Verona er mildt og forholdsvis solrigt, med kølig luft fra Gardasøen og køligere nætter oppe i bakkerne. Det giver moden frugt uden at vinen bliver tung.\u003c\/p\u003e\u003cp\u003eBalancen mellem varme dage og kølige nætter hjælper Corvina med at holde på sin friske syre, selv når bærrene er fuldt modne. Det mærker du som en livlig, drikkevenlig stil.\u003c\/p\u003e\u003cp\u003ePrimære aromaer: friske kirsebær, røde bær, tørrede urter, bittermandel og et let krydret præg.\u003c\/p\u003e\u003ctable\u003e\n\u003cthead\u003e\u003ctr\u003e\n\u003cth\u003eEgenskab\u003c\/th\u003e\n\u003cth\u003eNiveau (1-5)\u003c\/th\u003e\n\u003c\/tr\u003e\u003c\/thead\u003e\n\u003ctbody\u003e\n\u003ctr\u003e\n\u003ctd\u003eLet til kraftig\u003c\/td\u003e\n\u003ctd\u003e3\u003c\/td\u003e\n\u003c\/tr\u003e\n\u003ctr\u003e\n\u003ctd\u003eTør til sød\u003c\/td\u003e\n\u003ctd\u003e1\u003c\/td\u003e\n\u003c\/tr\u003e\n\u003ctr\u003e\n\u003ctd\u003eLidt til meget syre\u003c\/td\u003e\n\u003ctd\u003e4\u003c\/td\u003e\n\u003c\/tr\u003e\n\u003ctr\u003e\n\u003ctd\u003eLet til meget frugt\u003c\/td\u003e\n\u003ctd\u003e4\u003c\/td\u003e\n\u003c\/tr\u003e\n\u003ctr\u003e\n\u003ctd\u003eBlød til tanninrig\u003c\/td\u003e\n\u003ctd\u003e2\u003c\/td\u003e\n\u003c\/tr\u003e\n\u003c\/tbody\u003e\n\u003c\/table\u003e\u003cp\u003eTypisk alkoholniveau: 11,5-14 % for de lette Valpolicella-vine, mens Amarone ofte lander på 15-16 % på grund af tørringen af druerne.\u003c\/p\u003e\u003ch2\u003eDruer der minder om Corvina\u003c\/h2\u003e\u003cp\u003eKan du lide Corvina, er der andre druer med samme lethed, friske syre og røde bær.\u003c\/p\u003e\u003cp\u003ePinot Noir - lys farve, frisk syre og bløde tanniner, men med mere jordet frugt.\u003c\/p\u003e\u003cp\u003eGamay - saftig, let og frugtdrevet med lav tannin, kendt fra Beaujolais.\u003c\/p\u003e\u003cp\u003eFrappato - siciliansk drue med lys krop, høj friskhed og tydelige toner af røde bær.\u003c\/p\u003e\u003cp\u003eSchiava - nordlig italiensk drue, meget let og blød med sarte kirsebærtoner.\u003c\/p\u003e\u003ch2\u003eServering af Corvina-vine\u003c\/h2\u003e\u003cp\u003eServer Corvina-vinene ved 14-16 grader. De lette Valpolicella-vine har godt af den lave ende, hvor friskheden træder tydeligt frem.\u003c\/p\u003e\u003cp\u003eDe kraftige Amarone-vine trives ved 16-18 grader. Her får fylden og den varme frugt bedst plads.\u003c\/p\u003e\u003cp\u003eEn kort iltning gør godt til de mere koncentrerede vine. Skænk gerne Amarone en times tid før servering, eller hæld den i en karaffel.\u003c\/p\u003e\u003cp\u003eEt rummeligt rødvinsglas hjælper duften på vej. Det gælder især de tørrede vine, hvor der er mest at samle op.\u003c\/p\u003e\u003ch2\u003eMadparring - hvad passer Corvina til\u003c\/h2\u003e\u003ch3\u003eGris \u0026amp; Kalv\u003c\/h3\u003e\u003cp\u003eDe lette til mellemfyldige Corvina-vine har en friskhed, der skærer gennem fedt og gør dem oplagte til lyst kød. Den milde tannin lader selve kødet være i centrum.\u003c\/p\u003e\u003cp\u003ePrøv dem til braiseret svinekød, kalveschnitzel eller en simreret med tomat.\u003c\/p\u003e\u003ch3\u003eOkse \u0026amp; Bøf\u003c\/h3\u003e\u003cp\u003eDe kraftige, tørrede vine som Amarone har fylde og en let sødlig frugt, der matcher mørt oksekød og retter med lang tilberedning. Den høje alkohol bærer intensiteten.\u003c\/p\u003e\u003cp\u003eSyren holder samtidig vinen frisk, så den ikke bliver træg til fed mad.\u003c\/p\u003e\u003cp\u003eServer dem til grydestege, oksekæber eller en kraftig risotto med rødvin.\u003c\/p\u003e\u003ch3\u003eOste\u003c\/h3\u003e\u003cp\u003eCorvinas friske syre og røde frugt fungerer fint til modne oste, hvor både fedme og salt skal balanceres. De kraftige vine kan tage endnu mere fylde.\u003c\/p\u003e\u003cp\u003ePrøv dem til Parmigiano, modnet pecorino eller en fast, nøddeagtig bjergost.\u003c\/p\u003e\u003ch2\u003eSjove fakta om Corvina\u003c\/h2\u003e\u003cp\u003eAmarone laves af Corvina-druer, der tørres i flere måneder efter høst. Vandet fordamper, og både sukker og smag koncentreres.\u003c\/p\u003e\u003cp\u003eNavnet Corvina menes at stamme fra det italienske ord for ravn, muligvis på grund af druens mørke skind.\u003c\/p\u003e\u003cp\u003eRipasso-metoden genbruger de pressede Amarone-skaller og giver en almindelig Valpolicella mere fylde og krop.\u003c\/p\u003e\u003cp\u003eRecioto della Valpolicella er en sød udgave, hvor tørringen stoppes, mens der stadig er sukker tilbage i vinen.\u003c\/p\u003e\u003ch2\u003eLande hvor Corvina dyrkes\u003c\/h2\u003e\u003cp\u003eCorvina dyrkes næsten udelukkende i Italien, men findes i mindre omfang andre steder.\u003c\/p\u003e\u003cp\u003eDe vigtigste steder er Italien, primært Veneto, samt spredte forsøg i lande som Argentina og Australien.\u003c\/p\u003e\u003ch2\u003eVigtige områder og regioner\u003c\/h2\u003e\u003cp\u003eValpolicella nord for Verona er druens hjemland og rummer alt fra lette hverdagsvine til dybe Amarone.\u003c\/p\u003e\u003cp\u003eClassico-zonen ligger i de bedste bakker af Valpolicella og giver typisk de mest koncentrerede vine.\u003c\/p\u003e\u003cp\u003eBardolino ved Gardasøen giver lysere og endnu mere friske vine, ofte med lavere alkohol.\u003c\/p\u003e\u003ch2\u003eHvilke typer vin bruges Corvina til\u003c\/h2\u003e\u003cp\u003eCorvina bruges til flere vinstile, alle røde eller rosé.\u003c\/p\u003e\u003cp\u003eDen klassiske Valpolicella er en let, frisk rødvin til hverdag.\u003c\/p\u003e\u003cp\u003eAmarone laves af tørrede druer og er kraftig, tør og fyldig med høj alkohol.\u003c\/p\u003e\u003cp\u003eRipasso ligger midt imellem - mere fylde end en almindelig Valpolicella, men lettere end Amarone.\u003c\/p\u003e\u003cp\u003eRecioto er den søde udgave, en dessertvin med rig, koncentreret frugt.\u003c\/p\u003e\u003cp\u003eI Bardolino laves også en let rosé kaldet Chiaretto, sprød og frisk i stilen.\u003c\/p\u003e\u003ch2\u003eKøbsguide - sådan vælger du din Corvina\u003c\/h2\u003e\u003cp\u003eSkal du vælge en Corvina-vin, så tænk først på anledningen og maden.\u003c\/p\u003e\u003cp\u003eVil du have en let og alsidig hverdagsvin, så gå efter en almindelig Valpolicella eller en Bardolino.\u003c\/p\u003e\u003cp\u003eØnsker du mere fylde uden det helt store, er Ripasso et godt mellemtrin med mere krop.\u003c\/p\u003e\u003cp\u003eTil festlige lejligheder og kraftig mad er Amarone valget, mens Recioto passer til desserten.\u003c\/p\u003e","products":[],"url":"https:\/\/jklfinewines.de\/de\/collections\/corvina.oembed","provider":"JKL Fine Wines","version":"1.0","type":"link"}